Kammeradvokaten Advokatfirmaet Poul Schmith

Prøv spillet

For lærere

Du kan lade eleverne lave deres egen grundlovstale og deltage i konkurrencen som en del af din undervisning. Det kan oplagt gøres i forlængelse af det øvrige materiale i Demokratispillet, for eksempel som afslutning efter at have afviklet Samfundsdebatten. Men konkurrencen kan også indgå alene som del af et andet undervisningsforløb.

Del eleverne op i grupper af tre. Lad dem arbejde med stilladseringsarkene, som du finder i kassen ved siden af. Først skal de arbejde sig frem til en problematik, de gerne vil sige noget om. Derefter skal de strukturere en kort tale. Endelig skal de holde talen og optage den. Hvis de vil deltage i konkurrencen, kan de derefter uploade videoen til YouTube og registrere den her på siden.

Undervisningen kan evt. afvikles i samarbejde med mediefag, hvis I ønsker at gøre lidt mere ud af selve det med at optage videoerne.